Jette Schiermer Nielsen
Første dag jeg startede på Børsen, havde min forgænger arrangeret et møde for at planlægge kursus i Børsens kundeservice. Det møde blev til flere møder og mange spændende kursus seancer med Jesper om Børsens kundeservice.
Jesper har en meget fin og god tilgang til de emner, der skal arbejdes med i en kundeservice. Børsen har valgt at yde høj kundeservice, og det betyder, at vi skal kunne levere service og gerne lidt mere til kunderne – hver gang. Børsens etablering af en digital kundeservice kræver udvikling af systemer men selvsagt også udvikling af personalet, som skal servicere Børsens kunder. Denne rejse for medarbejderne har Jesper bidraget til, så alle ansatte kan stå godt i sig selv.
Hans altid smittende humør og motiverende tilgang til udfordringer gør, at læring bliver betydelig mere interessant at arbejde med. Selvom udviklingen altid kan mærkes og opleves, ved man, at Jesper nøje har grundlagt fundamentet, så man har det godt i enhver situation. Han er kompetent og ved, hvad han taler om.
Der er ikke noget, der hedder standard – der bliver altid taget udgangspunkt i den specifikke situation og det enkelte individ. Jesper formår at favne og motivere alle deltagere på hver deres måde. Jespers specieldesignede kurser bliver altid afholdt med respekt for den enkelte og følges op, så medarbejdere får den nødvendige tid til at lære og reflektere over. Alle kurser er fulgt op med et brugbar kompendium, så man kan læse og følge op, når tid eller behov opstår.
Jeg vil til hver en tid anbefale Jesper som kursusudbyder, coach, mentor eller sagt direkte en god person at tale med. Han er god til at stille de helt rigtige spørgsmål og svarene bliver udfordret, så man altid ved, hvad man går ind til. Altid i den bedste tone og med stor respekt.
0 comment